Har du overvejet at købe et segboard? Inden du gør, så læs vores segboard test her, hvor du kan blive klogere på om et af disse moderne og elektriske skateboards er noget for dig.

Der findes et hav af varianter derude, men herunder er dem, som vi kan anbefale, da de har fået gode anmeldelser online.

i samarbejde med PriceRunner

 Første prøvetur

Når man skal ud og prøve sit segboard for første gang, så er der lige nogle ting, der skal være på plads:

  1. Husk sikkerhedsudstyr (eksempelvis hjelm, håndledbeskyttere, knæbeskyttere).
  2. Vælg et øde area med ting at støtte sig til
  3. Fuld opladning
  4. Tag det stille og roligt

1. Sikkerhedsudstyr

På din første tur bør du have godt med sikkerhedsudstyr på. Hvis du synes det er pinligt at være fuldkommen pakket ind, så øv dig på et privat område eller om aften, efter det er blevet mørkt.

En dårlig ide er i hvert fald bare at glemme sikkerheden fuldkommen, da du kan ende med at komme meget slemt til skade.

Hjelm er nok det allervigtigste og den er simpelthen et must, hvis du spørger mig. Håndled- og knæbeskyttere kan ligeledes være en god ide, da disse områder er meget udsatte, hvis du falder.

2. Træn et øde sted

Der er to grunde til dette. For det første må du ikke køre på offentlige veje på dit segboard – dette kan faktisk give en bøde på helt op til 1500 kroner (se reglerne længere nede).

For det andet kan du også komme slemt af sted, hvis du kommer på afveje og ender foran en kørende bil. Vælg i stedet et område uden for mange udefrakommende forstyrrelser og kør lidt frem og tilbage.

HUSK: Det er bare en midlertidig legeplads, hvor du skal øve dig. Tænk derfor ikke for meget over, at det er kedeligt at køre på et lille område.

Det kan være en god ide, at du finder et sted, hvor der er en pæl eller væg, som du kan støtte dig på. Mine første par meter på segboardet holdt jeg godt fast i en stol og brugte den lidt som en rollator. Det var god støtte for mig. Du kan også med fordel bruge en ven, men gerne en på din egen størrelse eller større, så han eller hun rent faktisk kan bremse dig.

3. Fuld opladning

På min første tur gik der omkring 10 minutter, så var batteriet fladt. Jeg havde ikke opladt det, siden jeg modtog det, så hvad kunne jeg forvente?

Til mit forsvar vil jeg dog sige, at boardet ikke gjorde opmærksom på, at batteriet langsomt var blevet lavt, før det begyndte at lyse rødt. Her kunne det være bedre, hvis den lille grønne batteriindikator blev mindre med tiden, i stedet for pludseligt at gå fra fuldkommen grøn til rød og blinkende. Det var i hvert fald ikke så fedt og gjorde min første træning lidt kortere end forventet.

Undgå dette og sørg for at boardet er godt opladt på forhånd.

4. Tag det roligt

Første gang du står på boardet vil du opleve store problemer med at holde balancen. Ikke nok med dette, så er de to pedaler også rimelig sensitive, så et lille tryk udløser farten. Det kræver lidt tilvænning i starten og derfor er det også en god ide, at du tager det helt stille.

Begynd med at få en fornemmelse for hvordan boardet virker – gerne først med dine hænder. Det vil give dig en føling med boardet. Vi erfarede på denne måde, at yderst på pedalerne er de meget følsomme, hvor det inderste (mod midten) faktisk ikke gav fart.

Når det endelig lykkedes at komme op på boardet og køre nogle meter, så tænk konstant over din balance. Lad være at blive overmodig og lave fakter, men forsøg at speede lidt op og så ned igen. Denne øvelse vil give dig en følelse af, hvordan boardet skal håndteres.

Hvis det ender med at køre godt for dig, så lad være at køre FOR stærkt. Der kan ligge en sten eller være andet, der pludseligt stjæler din opmærksomhed, og så ryger du altså ned med høj fart. Og det gør meget ondt.. taler af erfaring.

Godt tip til bedre segboardkørsel

Jeg fandt det meget besværligt at komme op og i gang på segboardet. Forestil dig at du sætter den ene fod og så begynder denne side at skyde fremad, mens den anden bliver stående. Netop dette gør det ekstremt svært at komme op i begyndelsen.

TRICKET ER at hoppe hurtigt op med begge fødder på samme tid. Dette skyldes, at der lige går 1 sekund, inden motoren aktiveres, når du springer på. Dette skal du udnytte til at komme op og stå på boardet, hvilket kan være lidt skræmmende til at begynde med. Men efterhånden lærer du, at dette er et must for at komme bedst i gang.

Er det pengene værd?

Efter første prøvekørsel talte jeg minutterne til det næste tur. Jeg elsker simpelthen at køre rundt på mit segboard. Det er tidsfordriv i verdensklasse og sjovt at køre med venner. Så det kan klart anbefales!


Segboard regler

Segboards ER lovlige i Danmark. Der er dog nogle ting, som du bør være opmærksomme på:

Det er nemlig Trafik- og Byggestyrelsens vurdering, at segboards ikke opfylder reglerne for køretøjer. Derfor er disse ulovlige at køre på, hvor færdselsloven er gældende. Det vil sige på fortove, cykelstier og vejbaner.

Du kan derfor kun køre med dit segboard på privatområder eller specielle områder som eksempelvis skaterparker.

Er segboards farlige?

Det er blevet bevist, at nogle segboards faktisk kan være farlige, da flere er eksploderede. Langt fra alle segboards derude er dog farlige.

Hvis du vil have et ufarligt board, skal du sikre dig, at det er CE godkendt, da dette er din garanti for at sikkerheden er i orden.


Opsummering af vigtigste pointer

  • Tænk på sikkerheden
  • Tag det roligt og find dit eget tempo
  • Kør kun de steder hvor det er tilladt – ellers koster det 1500 kroner
  • Husk at oplade batteriet grundigt inden du går ud

Kommenter

Skriv kommentar.
Navn her,