Grækenland har længe været en populær turistattraktion blandt den danske befolkning. Det er især de græske øer, som trækker turister til landet.

I denne artikel vil vi introducere dig til tre af de mest populære øer i Grækenland og fortælle, hvorfor disse bør være dit næste besøg. Efter du har læst denne artikel, kan du med fordel tage et kig på udvalgte hoteller i Grækenland.

Kreta – danskernes favorit

En af de øer, som danskerne især valfarter til, er Kreta. Og det er der mange gode grunde til. Kreta indeholder nemlig alt lige fra krystalklart vand til bjerge og idylliske fiskebyer.

Kreta er derudover den største af de græske øer. Hvis du interesserer dig for de græske guder, er det også værd at nævne, at den græske gud, Zeus, er født på øen.

På Kreta er der gode muligheder for at udforske øen på gåben, i bil eller på scooter. Her kan du besøge de små landsbyer, de mange strande eller måske endda verdens ældste oliventræ, der også er at finde på øen.

Derudover kan vi også anbefale at besøge Preveli klostret og paladset i Knossos.

Grækenlands mest solrige ø, Rhodos

Ja, den er god nok. Det er på Rhodos, at du oplever flest solskinstimer på året med omkring 300 solskinstimer på 365 dage.

Øen er et populært turistmål for alle aldersgrupper. Både børnefamilier, ældre og unge tager til øen for at opleve dens mange muligheder.

Det er især Rhodos’ strande, krystalklare vand og mulighed for sejlture, som gør det til en populær feriedestination. Derudover er Rhodos’ befolkning kendt for at være enorme gæstfrie, hvorfor der venter muligheder for at gå i ét med de lokale, hvis du vil lære mere om græsk kultur og hverdagsliv.

Ligesom på Kreta er der også her gode muligheder for selv at udforske øen på gåben, scooter eller i bil.

Mykonos er Grækenlands Venedig

Er du vild med italienske Venedig, vil du også være vild med Mykonos. Denne græske ø skiller sig ud fra de andre græske øer på mange faconer.

Hovedbyen på øen, der har samme navn som øen, er fyldt med små gader, hvor kridhvide bygninger danner rammerne for en helt speciel græsk atmosfære.

Det er denne hovedby, som du ofte ser på postkort fra Grækenland. Det er især “Venedig-kvarteret”, som pryder postkortene, hvor huse fra 1800-tallet hænger ud over vandet med sine helt specielt farvede balkoner.

Besøger du Mykonos, må du ikke glemme at bringe dit kamera med!

Kommenter

Skriv kommentar.
Navn her,