Det er ofte både lærerigt og sjovt for eleverne at tage på skoleudflugt, og det er en rigtig god idé at vælge en by som København.

København er en storby med mulighed for mange gode timer fyldt med oplevelser. Det er dog vigtigt at kunne navigere mellem de mange oplevelser, og her fås derfor nogle idéer til, hvad man ikke bør gå glip af på en skoleudflugt til København.

 


POPULÆRE SPIL AT SPILLE MED DINE ELEVER

Annonce i samarbejde med PriceRunner

 


 

Arbejdermuseet

Selvom i skal på skoleudflugt, må man ikke glemme de faglige aspekter. Et besøg på arbejdermuseet giver eleverne et indblik i, hvordan dagligdagen fungerede i tidligere årtier. Her kan man bl.a. besøge familien Sørensen, som består i tre generationer ufaglærte københavnere.

På museet er der også særlig fokus på industrialiseringen, hvor man kan følge industriarbejdets udvikling fra industrialiseringen og frem til i dag. Ved at besøge arbejdsmuseet får eleverne en unik oplevelse, hvor de får mulighed for at se, smage, og føle på fortiden.

I Arbejdermuseet findes der en særlig afdeling kaldt Børnenes Arbejdermuseum, som kan give eleverne et indblik i, hvordan det var at være barn, i Danmark, i 1930’erne. Her kan eleverne få mulighed for at lege og lære på samme tid, hvor de f.eks. kan lege i en lejlighed fra 1930’erne.

Målgruppen for Børnenes Arbejdermuseum er 3-12 årige, og hvis man har de ældre elever med på skoleudflugt, bør man primært fokusere på Arbejdermuseet. Man bør dog lige kigge forbi Børnenes Arbejdermuseum, da det kan være en sjov oplevelse for alle aldre.

Børn har gratis entré til Arbejdermuseet, og derfor er det en super billig, og samtidig lærerig oplevelse, hvis man er på skoleudflugt i København.

Rundetårn

Rundetårn er Europas ældste fungerende observatorium, og blev bygget af Christian d. 4 mellem år 1637 og 1642. Det er en oplevelse i sig selv at besøge Rundetårn, som, med sin udendørs platform, indeholder den bedste udsigt over Københavns latinerkvarter.

Arkitekturen er enestående, og tårnet er et af de mest kendte bygningsværker i Danmark. Rundetårnet er derfor et must at besøge, hvis i er på skoleudflugt i København.

Strøget

I bør besøge Strøget, hvis i tager til København, da Strøget i sig selv er en oplevelse. På strøget er der mulighed for shopping, samt mulighed for at få noget at spise.

Strækningen går fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, og Strøget er hermed en af Europas længste gågader. Strøget forbinder også mange attraktioner i København, og har placering i hjertet af byen.

Strøget byder på andet end bare shopping, og man kan se nogle af Københavns seværdigheder, hvis man kigger ned af sidegaderne. Hvis det er de ældre elever, som er med på tur, kan der aftales med eleverne, at de får noget tid på Strøget for dem selv.skoleudflugter til københavn

En tur på Strøget er altid et godt afbræk fra eleverne, hvor mange elever vil nyde at kunne få lidt tid, hvor de kan slappe af, og ikke behøver at koncentrere sig.

LÆS OGSÅ Få inspiration til jeres studietur i Danmark

 

Rosenborg slot

Et besøg på rosenborg slot er en eventyrlig oplevelse, da man kan se de danske kronjuveler og kongekroner. Herudover kan man se Riddersalen med tronstolene, som er bevogtet af tre løver i sølv.

Det vil være et godt historisk indslag at besøge Rosenborg slot, men også en eventyrlig oplevelse for eleverne. En tur på Rosenborg slot er gratis for børn, hvilket gør det muligt at besøge slottet, selvom pengene til skoleudflugten er få.

Hvis I besøger Rosenborg slot, kan i kordinere det således, at i også kan se Den Kongelige Livgarde, inden de går afsted på vagt.

 

Experimentarium

Experimentarium er en rigtig god idé at besøge, når i er på skoleudflugt i København. Her vil eleverne kunne lege og lære på samme tid, ved hjælp af en masse oplevelser.

Det naturvidenskabelige er i fokus, men eleverne vil kunne lære om naturvidenskaben på en sjov og anderledes måde.

Experimentarium giver eleverne mulighed for både at være sociale med hinanden, samtidig med at de opnår viden.

 

Mange flere muligheder for skoleudflugter i København

Hvis man tager på skoleudflugt til København, er der en masse spændende ting, som man kan lave med klassen. Attraktionerne ligger i forskellige prisklasser, og der er noget at lave for en hver smag.

I København er der mulighed for en masse lærerige indslag, så eleverne kan lære, og samtidig have det sjovt sammen.

Kommenter

Skriv kommentar.
Navn her,