Paris er en dejlig by, og er bestemt en god kandidat, når det skal besluttes, hvor skolerejsen skal gå hen. Der er masser at opleve, lige gyldigt hvilke faglige og sociale oplevelser, man leder efter, og så er det let at komme dertil, billigt at opholde sig der og let at bevæge sig rundt i byen. Skolerejser til Paris er populære – læs med herunder hvorfor.
De tre klassikere – Triumfbuen, Eiffeltårnet & Notre Dame
En skolerejse byder på masser af sightseeing, og det er bestemt ikke noget, man kommer udenom, når man befinder sig i Paris. Byen har masser af seværdigheder at byde på, og her er Triumfbuen, Notre Dame og selvfølgelig Eiffeltårnet blandt de mest oplagte steder at besøge.
Notre Dame er et syn værd både udefra og indefra. Man skal have billetter for at komme ind, og det er en god idé at skaffe sig disse online og hjemmefra, så man sparer tid og slipper for at stå i lang kø. Den tid, er nemlig bedre brugt et andet sted, da der er meget, der skal nås på sådan en skolerejse.
Triumfbuen er ikke kun et af Paris’ kendetegn, men også et af Frankrigs mest kendte monumenter. Triumfbuen var færdigbygget i 1836 og har altså haft en central placering i byen gennem nogle af de vigtigste perioder i historien.
Man kommer naturligvis ikke udenom at tage en tur op i Eiffeltårnet, når man befinder sig i Paris. Oppe fra toppen får man en fantastisk udsigt ud over byen, men det er ligeså stor en oplevelse at se Eiffeltårnet nedefra.
Kunstmuseer
Man kommer ikke udenom, at skolerejsen skal være fagligt relevant og for at krydse dette af, er det oplagt at besøge kunstmuseet Louvre. Museet er hjemsted for de helt store kunstnere som Leonardo da Vinci og Claude Monet, og en rundvisning, der blandt andet byder på Mona Lisa, vil være spændende for de fleste – kunstinteresserede eller ej.
Paris er på mange måder kunstens by, så der er masser af museer at besøge. Louvre er blot et af dem, og et andet godt bud er Picasso museet. Her kan man opleve alle de største værker af den kendte kunstner.
Madoplevelser
Når man trænger til en pause fra turistattraktioner og kunstmuseer, kan man meget passende bruge tiden på at udforske det franske køkken. Paris byder på nogle af verdens bedste restauranter, og enhver madelsker vil føle sig rigtig godt tilpas i byen.
Der er restauranter overalt, og selvom en skoleklasse ikke lige passer så godt ind på byens mange, dyre luksusrestauranter, betyder det ikke, at I ikke kan få nogle lækre mad- og dessertoplevelser.
Frankrig er blandt andet hjemsted for retter som Boeuf Bourguignon, Creme Brulee og ikke mindst bearnaisesovs, så når sulten skal stilles, er der masser at vælge mellem.
Modtag tilbud på skolerejser til Paris
Med Tripii kan du anmode om at modtage tre tilbud på jeres skolerejse til Paris – helt uforpligtende.
[wpforms id=”79″]